Informationer omkring RC Helikoptere
- Er det svært at flyve en model helikopter?
Svaret er nej, man skal bare vælge det rigtige udstyr og spørge nogen om hjælp. Selvfølgelig kan man ikke flyve fejlfrit første gang man flyver en helikopter.
Men som regl kan man lære det på omkring et par måneder, og selvfølgelig skal man øve sig et par gange om ugen.
Det første man helt klart skal lære er at "hover" altså lære at holde helikopteren stille over et bestemt sted, da det er det man skal bruge når man skal lande og lette.
Næste skridt kan f. eks være at lave nogle små forhindringer som at flyve i otte taller eller lande på en lille lav kasse på gulvet.
Man skal også have kontrollen over helikopteren når den flyver imod dig selv.
På helikoptere, som ikke er co-ax (dobbelt rotorhoved), men med hovedrotor og halerotor, er det en god idé at have training gear, eller "støttehjul", på i starten.
Når man har fået øvelse i at holde balancen og er blevet mere selvsikker, kan man begynde at flyve uden "støttehjulene"
- Hvilke radiostyret helikoptere findes der?
Der findes mange varianter af helikoptere. Der findes el- og brændstofdrevne helikoptere. Inden for eldrevne helikoptere er der igen flere typer: Fixed pitch, collective pitch, coax, 2-, 3-, 4- og 6-kanals helikoptere. Vi vil her beskrive nogle af dem.
Brændstofdrevet helikoptere:
Disse er dyrere og kan kun bruges udendørs og er kun for meget øvede.
El-drevet helikoptere:
2/3 Kanals:
2 eller 3 kanals helikoptere er for det meste nogle sjove og billige mini-helikoptere, for nybegyndere på lavt plan, disse kan dog kun styres i højden og dreje rundt om sin egen aksel - de kan altså IKKE flyve frem og tilbage, og sidelæns.
De kan bruges indendørs, men det er kun sjovt i en kort periode, da styre-mulighederne er så begrænset.
4 Kanals:
Her begynder det er blive sjovere. disse anbefales til nybegyndere og øvede. Man kan få mange forskellige slags 4 kanals helikoptere, dem kan man styre hvor hen man vil (op og ned, sidelæns, frem og tilbage, og dreje rundt om sig selv), og er et godt alternativ til de lidt større 6 kanals helikoptere.
6 Kanals:
Disse helikoptere anbefales til øvede eller "profesionelle". På disse helikoptere er der en masse indstillinger man kan lave. Bliver man rigtig god og modig, kan man flyve på hovedet og lave masser af flotte tricks.
-Sådan skifter du "main blades" / rotorblade
1: Du fjerner først skruerne på rotorhovdet
2: Du trækker forsigtigt bladende ud fra rotorhovdet
3: Du montere de nye blade, og skruer forsigtigt skruerne på igen, og skruerne skal ikke strammes helt, da bladende skulle kunne bevæge sig, så der ikke kommer slør i, når du flyver